Handelsbetingelser for BookUniBook ApS

Priser

Salgsprisen på BookUniBook indeholder sælgers kompensation for de solgte bøger og salgsomkostninger til BookUniBook. Salgsomkostningerne (differencen mellem salgsprisen og sælgers kompensation) dækker opbygning og vedligehold af platform, brugtmoms samt bidrag. Salgsprisen fratrukket salgsomkostningerne overføres til sælger ved købers godkendelse af bøgernes stand i profilfunktionen, dog senest 14 dage efter købers modtagelse af bøgerne. De angivne priser gælder for levering i Danmark. Køber pålægges et fragtgebyr på 49 kr. ved gennemførelsen af et køb.

 

Betaling

Der kan betales med følgende betalingskort på BookUniBook:

  • Dankort

  • Visa
/Dankort

 

Forsendelse og levering

Ved sælgers godkendelse af ordren modtager sælger en GLS-pakkeseddel. Sælger afleverer bøgerne i forsvarligt pakket stand og den modtagne pakkeseddel i en GLS-pakkeshop. Pakken bliver leveret til dén GLS-pakkeshop, som køber angiver ved gennemførelsen af købet. Forsendelsesomkostninger ved forsendelse fra sælger til køber afholdes af BookUniBook.

 

Leveringstid og købers godkendelse

Forventet leveringstid er 3-6 hverdage. Sælger har maksimalt to dage til at afsende de solgte bøger (se ”Sælg bøger”: Sælger skal inden for 24 timer godkende ordren og herefter inden for to dage afsende de solgte bøger), hvorved den endelige leveringstid både afhænger af sælger og GLS. Hvis køber bestiller mere end én bog, kan bøgerne blive afsendt fra forskellige sælgere, hvilket medfører forskellige leveringstider. Ved købers modtagelse af bøgerne bedes køber hurtigst muligt godkende at bøgernes stand stemmer overens med det bestilte. Hvis køber ikke inden for 14 dage efter modtagelsen af bøgerne godkender bøgernes stand, overføres salgssummen fratrukket BookUniBooks salgsomkostninger til sælger. Der kan dermed gå op til 14 dage fra købers modtagelse af bøgerne til, at sælger modtager salgssummen fratrukket salgsomkostninger.

Hvis sælger ikke ønsker at sælge den bestilte bog på trods af, at køber har bestilt bogen, annulleres handlen, hvis bogen ikke kan afsendes fra en anden sælger.  

 

Retur- og fortrydelsesret

BookUniBook yder 14 dages fuld fortrydelsesret fra modtagelsestidspunktet. Køber bedes ved ønske om returnering af de modtagne bøger kontakte BookUniBook ved hjælp af kontaktformularen (se ”Kundesupport”) og angive baggrunden for ønsket om returnering. BookUniBook udsteder en pakkeseddel til køber, hvormed bøgerne kan returneres til sælger. Hvis returnering skyldes, at bøgernes stand ikke stemmer overens med den angivne stand på platformen, eller at de fremsendte bøger ikke udgør de bestilte bøger, betales fragtomkostningen af sælger. Hvis derimod returnering skyldes fortrydelse eller fejlkøb påhviler fragtudgiften ved returnering køber. Ved fortrydelse eller fejlkøb opkrevet 49,- i retur fragtomkostninger - medmindre køber selv ønsker at stå for fragten. 

 

 


Kontakt

BookUniBook ApS
Masnedøgade 17, 3. tv.
2100 København Ø
CVR: 34891834
Support: info@bookunibook.com